Bio-Om Lene

Hej


Jeg er Lene Daugaard. Jeg er tegner, illustrator og maler.

Gennem mine billeder vil jeg gerne forbinde mennesker med dyr, planter og natur. Du kan finde smukke, interessante og inspirerende billeder og produkter. Med stor detaljerigdom og realisme, tegner jeg dyr og naturelementer i blyant, tusch og akvarel.

Desuden hylder jeg kvinden med kvindemotiver og jeg leger med abstrakte motiver.


Velkommen i mit online galleri. Her er tegninger og malerier for dig, der allerede er samler, og dig der ønsker at være det. Jeg vil elske, at få nye aftaler med licensenstagere via mit portfolio og galleri.

Inspiration

Dyr og natur har en stærk positiv indflydelse på mig - lad mig tage dig med ind i et dejligt univers fyldt med dyr og planter.  Jeg er betaget af den mangfoldighed af liv, fantastiske farver, mønstre, teksturer og vidunderlige skabninger, der findes i naturen. Så det fylder mest i mine tegninger og malerier.

At være ude i naturen er et absolut must for mig. Jeg bor heldigvis, så jeg har let adgang til både skov og engområder. Udover min lokale natur, tager jeg gerne ud på traveture rundt i det midtjyske, hvor naturen går over i hedeområder, plantager og fyrreskove. Naturen er der, hvor jeg bedst lader op med fornyet energi.


Mit tegne- og maleunivers har i mange år haft en naturalistisk tilgang. Jeg elsker at fordybe mig i disse motiver af først og fremmest dyr, men også blomster og planter. De er med stor detaljerigdom og realisme.

Uanset jeg holder af at gengive i realisme, har jeg de senere år også udformet et mere originalt og maneret udtryk. Det er især i mine malerier, og allermest udtrykt i mine abstrakte malerier.


Jeg er facineret af kvinden som motiv. Jeg maler de meget originale personligheder som i serien "Misses" eller tegner og maler kvinder med attitude i serien "Tattoo". Begge serier er portræt-lignende og fra fri fantasi. 


Og så er der selvfølgelig mine hundetegninger. Er hunde din store interesse og hobby kan du få glæde af, at jeg tegner og maler mange hunderacer. De er nemlig til salg som designs på mange ting i min Doggyshop.


Tag et kig igennem mine forskellige kollektioner! Du kan se mit fulde webgalleri hvor du også kan se, hvad jeg har af tilgængelige originaler :)


Medier

Mine medier er Blyant, Tusch, Akvarel og Akryl samt Farveblyant og Pastel. 


Udstillinger mm

Forhør dig gerne, hvis dit firma er interesseret i en udstilling.

Min kunst er publiceret i bøger og kalendere i England og USA - Se venligst CV siden.


Jeg er uddannet grafiker, har gået på Skolen for klassisk tegning, Skolen for grafisk design, Grafisk skole og Kunst&Design, samt deltaget i kurser gennem årene bl.a. croquis, farveblyant, akryl- og akvarelmaleri. 


I 2021 deltog jeg i Art2Life's online kursus Creative Visionary Programme. Et meget intenst 3 måneders kursus om kunst-principper.

Jeg deltager desuden i 1 års kursus hos Miriam Schulzman's The Artist Incubator.  Jeg mener, at læring er en vigtig og fortsat del af livet, også kunstnerlivet.

Medlem af kunstgruppen Stiplet og Fornæsgruppen.




7 Fun Facts


Min yndlings vildkat er Lossen

Mit stjernetegn er Tvillingen

Min datter er en dygtig digter og tegner i øvrigt utroligt charmerende tegninger 

Jeg hører ofte musik, når jeg tegner. Listen består mest af dansk/engelsk pop og et par enkelte rock-numre  

Gå- og vandreture er meget vigtige for mig. Her lader jeg op og får ro på. Min hjerne kører ofte med 120 i timen - i 4-spor - så en pause i naturen er vigtig

Jeg er choko-man. Jeg elsker chokolade og lys chokolade fra Rittersport og Toblerone er mine favoritter

Jeg elsker 50ér og 60ér
amerikaner-biler

PRINT VINDER

bliver det dig ? Trækning hver måned.
Kom med - Vær med som den første til at høre om nye værker, se mig over skulderen i tegnehytten, få VIP tilbud med mere.


Jeg opfordrer dig til at støtte organisationer, der arbejder for bevarelse af verdens DYR OG NATUR. fx.


WAP


WWF


DDNF